• Damasec Mine Action Systems
  • Tal med en ekspert: (+45) 2614 0572

Damasec Mine Action Systems løser udfordring med gammel sprængstofopbevaring i Älvdalen Kommune

I april 2023 udførte Damasec Mine Action Systems en særlig sprængningsopgave i Älvdalen Kommune, Sverige. Opgaven omfattede åbningen af to såkaldte “sprængkister” – gamle sprængstofopbevaringskister, hvor indholdet blev anvendt til bjergsprængninger under vejanlæg- og andre infrastrukturprojekter. Da sprængkisterne kunne indeholde farlige eksplosiver, var der brug for professionel hjælp til at håndtere den potentielle risiko, og kommunen havde siden januar 2022 været i tæt dialog med Damasec om opgaven, og omkring hvordan denne kunne løses, samt indhentning af tilladelser til at håndtere kisten.

Tabt viden og glemte sprængstoffer – et voksende problem
Som Sveriges Radio har fremhævet, står flere kommuner i dag med udfordringen omkring “glemte sprængforråd.” Mange af de mennesker, der oprindeligt arbejdede med disse sprængstoffer, er enten gået på pension eller ikke længere blandt os, og dermed er den nødvendige viden om disse gamle sprængkister ofte gået tabt, samt i nogle situationer også den geografiske placering af dem. Det gælder også viden om åbning af kisterne og sikker håndtering af de sprængstoffer der befinder sig inden i kisterne, der kan være op til 60 år gammel og potentielt ustabil.

Sikker åbning af sprængkisterne
For at løse opgaven sikkert og uden risiko for utilsigtede eksplosioner benyttede Damasec en kontrolleret metode, som involverede en mindre mængde sprængstof der ved eksplosion kunne åbne kisterne. Opgaven bestod af to nøje planlagte sprængninger – en på hver kiste for at åbne dem sikkert. Efter åbningen kunne kisterne inspiceres og det eksplosive indhold løftes ud. Derefter blev en sidste sprængning udført for at destruere indholdet i kisterne under sikre forhold. Tilgangen sikrede, at hele opgaven blev gennemført med minimal risiko og uden fare for omgivelserne. I de to kister blev der fundet sprængstof og gamle detonatorer – eksplosiver, der var blevet efterladt og glemt i årtier.

Sikring og destruktion af gamle eksplosiver
Damasec Mine Action Systems har gennem årene oparbejdet en betydelig erfaring inden for sikring og destruktion af gamle eksplosiver i både Danmark, Sverige og internationalt. Denne opgave i Älvdalen Kommune er et eksempel på, hvordan Damasec’s ekspertise kan løse komplekse udfordringer forbundet med forladte og potentielt farlige sprængstoffer.

Kommunernes udfordringer med sprængkister i Sverige understreger behovet for specialiserede virksomheder, som kan hjælpe med at løse de problemer, der opstår, når glemt sprængstof dukker op.